torsdag den 19. juli 2012

New York

Så er jeg vel ankommet til USA.

Rejsen til USA startede mandag MEGET tidligt om morgenen, hvor familien kom ud for at sige farvel og meget overraskende fire piger. Det var super dejligt at folk gad stå op monster tidligt om morgenen bare for at sige farvel, så kan man ikke ønske sig bedre veninder eller familie :)

Derefter var det med fly først til Frankfurt og derefter til USA. Allerede i Frankfurt mødte jeg og den anden dansker nogle andre au pairs, og hele vejen til USA sad jeg mellem to tyske au pairs.

Den første aften var der ingen timer, kun en sandwich og mulighed for at hilse på vores lærer for de næste par dage.

Vi gik alle tidligt i seng da vi alle havde været tidligt oppe, og klokken var jo alligevel mange i forhold til derhjemme ;) Desuden kunne vi se frem til 3 dage fuldt belagte med timer fra 8 til 7. Dog nåede vi en hurtig tur i Central Park, der ligger lige ved siden af hotellet vi boede på.

Et billede fra Central Park


Tirsdag havde vi timer næsten hele dagen, men om aftenen var der arrangeret en sightseeing tur med en bus og en mand til at fortælle om New York. Det var en to timers tur, så vi kom rimelig vidt omkring :)

Times Square, guiden fortalte der er en lov, der siger at alle bygninger skal klistres til med reklamer.

Empire state 

Frihedsgudinden bag ved brooklyn bridge

Omkring klokken 8 om aftenen var der stadig 94 grader, det er varmt i New York :)

Times Square om aftenen. 

Onsdag var der igen timer hele dagen. Om aftenen spurgte et par tyske piger om vi ville med på Times Square, så efter aftensmaden tog vi Subway'en til Times Square og gik rundt og kiggede butikker. Der var en kæmpe M&M butik, hvor man kunne vælge M&M i farver og købe i en pose, det var ret vildt. 

Torsdag var der de sidste timer og eksamen, inden vi var færdige. Og så var der pakken alle ting sammen inden fredag morgen klokken 6:35 hvor jeg bliver hentet af "bussen", der kører mig og en anden pige, der skal afsted sammen med mig til JFK :)

Der er helt sikkert sket 1000 andre ting jeg ikke har nævnt, men indtrykket af New York er utrolig varmt, mange mennesker og meget høje huse over det hele ;)

Så nu ser jeg bare frem til endelig at møde familien og komme rigtig igang med mit år i Alaska.




søndag den 15. juli 2012

Sidste dag i DK


Så er det sidste dag i Danmark. Min rygsæk er nu stoppet til randen med tøj, små gaver og andre små ting :)

Det bliver mærkeligt at sige farvel til DK et helt år, men også utroligt spændende, jeg har sørget for at pakke diverse små danske ting, så må jeg jo kigge lidt på dem hvis savnet bliver for stort :D

Næste indlæg bliver så fra staterne, på et ukendt tidspunkt ;)

onsdag den 11. juli 2012

Første indlæg

Nu må jeg hellere få startet denne blog op, mens jeg stadig er på dansk jord :)

På mandag, d. 16. juli rejser jeg afsted til New York og skal være der 4 dage, inden jeg endelig skal over til min familie i Alaska.

De sidste par dage hjemme i Danmark er gået med en tur til ambassaden i København og idag kom mit pas hjem igen med visum i, så er jeg endelig ved at have styr på alt :)

De sidste små ting skal ordnes de næste 4 dage, og jeg må nok også hellere gå igang med at pakke for alvor snart ;)

Denne blog bliver forhåbentlig et sted hvor jeg vil skrive om stort og småt, der sker mig i det store udland og hvor alle der har lyst kan følge med og læse om mine oplevelser.