fredag den 21. september 2012

Forskelle og ligheder

Der er mange forskelle og ligheder mellem Danmark og Alaska (USA), men forskellene er selvfølgelig dem jeg lægger mest mærke til.

Der er de forskelle jeg vidste hjemmefra, som at temperaturen måles i Fahrenheit i stedet for celcius, at afstande måles i mil i stedet for km, at jeg vejer noget andet og har en anden højde og selvfølgelig at de har nogle andre penge og et andet sprog ;)

Så er der de ting jeg burde have vidst men alligevel blev overrasket over som f.eks. at benzinpriser er svære at sammenligne da det er dollar pr. gallon og ikke bare dollar pr. liter (men så vidt jeg har regnet mig frem til er benzin meget billigt herovre.

Men der er også ting, der er anderledes som jeg overhovedet ikke havde regnet med. Det er f.eks. deres papir, man skulle tro at alle ville bruge A4 papir, men deres papir er ikke A4, på afstand ligner det til forveksling, men når man folder det kan man tydeligt se at det er en lille smule mere kvadratisk end A4 er det, derudover bruger de ikke "plastikposer" til at opbevarer mad i, de bruger ziplocs og de er da også vældig smarte, men jeg bliver ved med at synes at de ligner noget der er brugt så mange ressourcer på at lave at de skal genbruges (hvilket man altså ikke gør ;) ), her den anden dag fandt jeg også ud af at sommertid ikke slutter samtidig i DK og USA, i DK slutter sommertid sidste weekend i oktober, mens det i USA slutter første weekend i november.

Så har jeg lige spredt min viden om det store udland.

Hver torsdag mødes jeg til frokost med en flok engelsk som andetsprog mennesker, hvor vi snakker lidt og hører en masse om Alaska, det er ganske hyggeligt og vores lærer ved en masse sjove ting.

Jeg kan bl.a. dele at alle mennesker, der har boet 2 år i Alaska (både børn og voksne) hvert år får nogle penge, fordi de har olie heroppe. Sidste år havde de vidst fået 800 dollars samtlige mennesker i Alaska, hvilket ikke var særlig meget da det tidligere år havde været helt op til 1800 dollars, måske endda mere, men det var det højeste beløb de kunne huske. De penge kan de så bruge som de vil, ikke helt dårligt ;)

Den del af Alaska jeg bor i er den eneste del med en rimelig infrastruktur og vores lærer har boet ude i en anden del af Alaska, hvor man skal rejse med fly hvis man skal besøge nogen. Nogen af landingsbanerne var korte og man skulle være hurtig til at stoppe hvis man ikke ville ramme ind i et bjerg, andre landingsbaner har ingen lys, så hvis der var en nødsituation om natten om vinteren, ville alle menneskerne i byen tænde deres snescootere og så ville de bruge lyset fra snescooterne på landingsbanen.

Som den sidste ting vil jeg lige dele en lighed, op til jul har vil vi altid få at vide at nu er der 20 % chance for en hvid jul osv. her gør de lidt i det samme udover at jeg altså fik at vide at der er 70 % chance for sne i aften, så det er ikke helt samtidig, men samme princip :P

Det var så et lidt anderledes indlæg fra mig og der er selvfølgelig en masse ting, der ikke lige blev plads til i dette indlæg ;) jeg er pt. ikke i stand til at lægge billeder over på min computer, så i må nøjes med billedløse indlæg indtil jeg får mulighed for det igen, jeg håber i allesammen har det godt :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar